Novial edit

In disi spesial parte me riska skisa novi interlingue kel me ha proba konstrukte per li base de vivo-longesal studio de diversi national lingues e per studio, komensat in 1903, del maxim bon projetes de artifisial lingues. Me ha trova ke li probleme es extremi komplexi, e non pove afekta relat chaki detale ye ha deskovra li maxim bon solutione. Men positione ha es li sientali ye non deklara proklamationes, ma kontru ye konstata argumentes vor unque me devia fro men presederes. A disis me deba , naturim, grandi debatu, et pro montro a me praktikal vies e negativim pro sekuo vietes kel ye men opinione vud dukte nus a non-pasajes. Me povud ha kontentisa me per kritika antei projetes e jeta kelki disperset novi propositiones, ma me pensa ke es plu valorosi ye montra qualim men idees fita kune kom integri totu. Me ha dunke dona sat nombre de spesimenes por ke li lektere forma idee del aspektos e suones del unesmi interlingue irgitem unque deskriptet da profesional linguiste. Mid novi tretes me pove mentiona li perfekti konkordo relat flekto inter substantives e pronomines, li uso del funde-forme de verbes in li perfekti tempus e pasive, li eliminatione de c e z, e li e/a/o vordes. Kelkes ek men sugestiones pove bli aksepta singlim e integrate en altri projetes, ma altres es talim intimim trikotat kune ke les mus bli prenda o refusa junktim.

Quankam me ha proba labora tam multim kam posibli sientialim, t.e. objektivim, non ha bli totim posibli exkluse individual gustes e preferos; men espero es ke ti kose kel unesmin pove aspekte desplesanti sal bli trova min talim ye plu proxim inspektione; tu, irgiman , ha es men propri experientie kun kelkes ek men formes. Relat kelki koses me ha hesita multim ante desise li forme proposit dislok, e me es totim komplesi aksepta kritiko e novi sugestiones: quankam, kom me ha dikte in Parte I, nus proximeska periode de konkordo pri li prinsipes de lingue-konstruktione, ti periode non ha ankore ariva, e interlinguistes mus dunke montra li maxim larji toleratione de mutun sistemes e provisorim agnoska alternativ formes, kel sal deve bli parproba in praktike ante ke li malis finalim sal bli sarkla. Me sal es felisi si on rekognisa ke me ha kontribu ye kelki mikri gradu por produkte li venko del general idee e por dona lun final forme al International Auxiliari Lingue del future.

In disi parte li sekuenti abreviationes ha bli usa:

     D = germanum (Deutsch).
     E = anglum.
     F = fransum.
     I = italianum.
     L = latinum.
     P = portugalanum.
     Po= polum.
     R = rusum.
     S = spanum.
     Sc= skandinavum. 
     Esp = esperanto.
     N = novial.
     Occ = occidental.
     Z = Zamenhof, t.e. esperanto. 
     adj = adjektive.
     adv = adverbe.
     sb = substantive.
     vb = verbe.